SuperShopping The formula of Quality of life

Varekurven er tom

Slankekur uden motion

Lyder det for tåbeligt, at få held med en slanklur, uden at motionere? Måske, men det
kan sagtens lade sig gøre. Mange vil oven i købet lettere kunne tabe sig på den måde,
end ved pludselig at motionere en masse, når de slet ikke er vant til det.

For det første vil de fleste gå helt kolde efter få dage med et uvant hårdt løbe- eller
motionsprogram. De vil få skader, miste lysten – og så vil de spise mere, fordi de bliver
mere sultne.
Flere vægteksperter anbefaler faktisk, at man slet ikke motionerer, når man starter en
kur og en kostomlægning. Så vidt vil jeg nu ikke gå, men få gang i slankekuren, få
nogle succesoplevelser og læg så lidt moderat motion på.
Du kan også gå en tur hver dag på 20-30 minutter. Det kan jo ikke kaldes motion, men
det sætter gang i blodomløbet, og du opdager hurtigt, at det også giver velvære. Går
du lidt hurtigt, bliver du også varm, og når du bliver varm, forbrænder du kalorier.

Du kan bare lave lidt om på dine daglige vaner:
- Tag trappen i stedet for elevatoren.
- Tag cyklen eller gå i stedet for at tage bilen.
- Rejs dig oftere fra stolen – både på arbejdet og derhjemme,
- Slå græsset og lav havearbejde.
-  Lav husarbejde i hurtigt tempo og puds vinduerne.
– eller gør nogle af alle de andre ting, som du normalt udskyder. Det giver både motion
og giver energi og tilfredshed. Dyrk mere sex – og være længere om det. Du brænder
kalorier, ganske vist ikke mange, men du spiser eller drikker jo ikke i mens.

Drik rigeligt med vand, det er godt for sundheden, og tag et stort glas vand, inden
hvert måltid. Det mætter.

Søvn er meget vigtigt for en god slankekur uden motion. Idealet er at sove 8 timer
hver nat, nogle kan nøjes med lidt mindre, men 4-5 timer er alt for lidt. Udover at du
ikke bliver restitueret med så lidt søvn, så påvirker det også sultfølelsen, og når man
er i underskud på søvn kræver kroppen sukker og ekstra kulhydrater, og det er netop
de ting, man skal undgå.

Det er en dårlig idé at starte en slankekur, hvis man er stresset eller i dårligt humør.
Så har du faktisk tabt på forhånd. For at en slankekur kan blive effektiv, skal du være i
balance, og du skal være fast besluttet på at gennemføre, ikke tvivle på, at det kan
lykkes.


Inden du starter kuren, så væn dig til tanken om, at du når dit mål. Sportsfolk benytter
meditation eller visualisering for at sætte sig op til at yde deres bedste. De teknikker,
kan du også bruge. Du kan finde materiale om visualisering på nettet, eller du kan
bare begynde med at slappe af og fantasere dig til en situation, hvor du er slank.
Sæt dig i en god stol, så noget roligt og afslappende musik i ørerne, luk øjnene, føl
hvordan kroppen bliver tung, og kør så en video for dit indre blik, hvor du har nået dit
mål. Forestil dig, hvor glad du bliver. Se dig selv i smart tøj i den rigtige størrelse.
Når du kan se dig selv som slank er du komme et godt stykke til målet af din slankekur
uden motion