SuperShopping The formula of Quality of life

Varekurven er tom

Blåbærpandekager

Lækker både til brunch, morgenmad i weekenden eller snack om eftermiddagen

Disse blåbærpandekager er et forholdsvis sundt valg, da de indeholder fuldkorn og ikke særlig meget sukker. Blåbær er små sunde bomber der indeholder både antioxidanter og vitaminer.  

 

-Ca. 15 stk.

90 g hvedemel
40 g hvedeklid
40 g grahamsmel
1 æg
1 tsk. bagepulver
25 g flydende smør (let flydende becel kan også bruges)
1 spsk. Sukker
2½ dl. mælk
1 moset banan

Blåbær, gerne frosne. Så mange som du synes. (Jeg bruger ca. 2 dl.)


Mel, bagepulver, flydende smør/becel, mælk og sukker kommes i en stor skål. Ægget deles, så blommen kommes i skålen sammen med de andre ingredienser og hviden i en mindre skål. Den mosede banan vendes i massen inden hviden piskes stiv og blandes forsigtigt med de andre ingredienser. Pandekagedejen skal være forholdsvis tyk, hvis den ikke er tyk nok, kan du forsigtigt blande lidt mere hvedemel i.

Varm en stor pande op med lidt fedtstof på, panden skal være ca. middel varme. Du skal bruge ca. ½ dl. pandekagedej til hver pandekage. Straks efter dejen er kommet på panden, kommes der blåbær på hver pandekage. Vend pandekagen efter 1-2 minutter.

De færdige blåbærpandekager nydes evt. med lidt sirup på.