SuperShopping The formula of Quality of life

Varekurven er tom

Marias Brevkasse - Spørg SlankeCoachen

Læs om Maria her

Herunder kan du læse andre læsers spørgsmål, samt mine svar.

hvad skal jeg gør når jeg hader at lave mad. så når jeg skal lave noget så er det noget der skal gå hurtigt. køber færdig retter da det er nemmest. hvordan kan man komme ud af den vane?

Hej

Mange tak for dit spørgsmål.

Problemet med, at det tager tid at lave mad, er ofte et problem - enten fordi man, som du, hader at lave mad - eller fordi man ikke har tiden til det.

At det tager tid at lave god og sund mad, er svært at ændre på - men der er selvfølgelig retter, der er hurtigere at lave end andre og nogle færdigretter er også mere ok end andre.
Det lyder som om, du gerne vil af med den dårlige vane og begynde at lave noget god og sund mad. For at slippe en vane, er det vigtigt at man er motiveret til at lave ændringen. Jeg vil anbefale dig at lytte til min lydfil om at finde sin motivation, som du kan finde her

Hvis jeg skal komme med nogle hurtige tips, så er det forholdsvis nemt, at lave kold, sund mad;
De fleste grøntsager kræver ikke så meget andet end at blive skyllet. Og så kan man spise fuldkornsknækbrød eller rugbrød til, med magert pålæg fx torskerogn, hytteost eller kødpålæg.

Hvis du hurtigt skal lave hurtig varm mad, så er det helt ok at bruge frostgrønsager - så behøver du hverken snitte eller skylle. Svits noget kød fx kylling, tilsæt krydderier, frost grøntsager og lav nudler eller ris til - så har du en nem og sund ret.

Hvis du virkelig synes det er forfærdeligt at lave mad og du ikke kan finde din motivation til det - så spørg dig selv, hvad det er ved det, du ikke kan lide - skriv det hele ned. Og se om du ikke kan gøre noget for at fjerne det negative.

Jeg håber du finder glæden ved at lave sund og god mad - din krop vil takke dig for det.

Kærlig hilsen
Maria

Hej Maria

Jeg er en kvinde på 35 år, jeg er 170 cm., vejer 83 kilo og jeg vil gerne tabe mig mindst 10 kilo. Jeg har aldrig været rigtig slank, men det sidste år har jeg taget lidt ekstra kilo på. Jeg har læst din slankebog og den har hjulpet mig til at lave nogle ting om i min kost og jeg har tabt mig 1 kilo den sidste uge.
Mit store problem er min søde tand, jeg falder i og spiser slik (ca. 1 pose) og chokolade (rittersport) næsten hver aften og bagefter bliver jeg ked af det, for jeg vil virkelig gerne kunne lade de søde sager være.

Kærlig hilsen
Lise

Kære Lise

Tak for dit spørgsmål og jeg er glad for at høre, at slanke e-bogen har hjulpet dig.
Der er rigtig mange, der har problemer med at lade de søde sager ligge, så du er bestemt ikke alene.

Der kan være flere "årsager" til, at du hver aften "falder i" og spiser slik og chokolade.

1. Ahængighed - Sukker er meget afhængighedsdannende, så man kan få helt abstinenser, hvis man ikke får det sukker man plejer. Når man er afhængig kan man få en følelse af næsten ikke at kunne lade være med at fx åbne slikposen og spise det hele.

2. Vane - Vanens magt er meget stor! Hvis du er vant til at spise slik hver aften når du sidder i sofaen, så er det svært at bryde vanen.

-Afhængighed og vane hænger tit sammen og derfor kan det tit være "dobbelt svært" at stoppe.

Her er mit bedste råd: Beslut dig for, at nu tager du dig selv alvorligt og derfor spiser du ikke slik osv. om aftenen, lav evt. 1 aften hvor det er ok. Når en vane skal brydes, så er det altid godt, at gøre noget andet i stedet for. Så find evt. noget sundt du kan spise, eller drik te eller andet sund, du kan gøre til en god vane.
Det ville også være en rigtig god idé hvis du kunne dyrke lidt mortion, da det fjerner dig fra sofaen og motion får hjernen til at udskille lykke-hormoner.

En 3. årsag til at du "falder i", kan være, at du bruger slik og chokolade til at dulme dine følelser med.

I aften når du er på vej til at "falde i" og finde slik eller cholkolade frem, så mærk efter hvad der trigger handlingen - altså hvad er det, der får dig til at gå ud og hente chokoladen. Er det blot fordi "nu er klokken 20" eller er det fordi du er ked af det?

Hvis det er dine følelser, der trigger, så er der en del at arbejde. Det første skridt kan være, at finde ud af hvilke følelser der trigger og sige til dig selv, at det er ok at have følelserne, men de kan tackles på andre måder end at spise slik og chokolade.

Held og lykke med det og skriv gerne til mig igen.

Kærlig hilsen
Maria

Kære Maria
Jeg er mand, 66 år, og vejer lige under 100 kg. Jeg vil i første omgang gerne tabe 5 kilo, og derefter gerne 8-10 mere. Jeg synes, vi spiser fornuftigt, fedtfattigt, grønt og varieret. Jeg træner og burde egentlig få motion nok, men jeg taber mig ikke. Vi drikker rødvin hver dag, og det vil vi meget nødigt stoppe med. Hvad gør jeg?
Mange hilsner
Tom D.

Kære Tom

Tak for dit spørgsmål.
Der er ret mange kalorier i rødvin, så det kan hurtigt blive en stor post i kalorieregnskabet. Der er ca. 100 kalorier i et glas, så 2 glas pr. dag bliver til 1400 kalorier på en uge. Der kan godt være plads til rødvin i en fornuftig livsstil, men vurder med dig selv, hvor vigtigt det er at drikke det hver dag.

Hvad giver det dig at drikke rødvin? -kan du opnå den følelse på anden vis end gennem rødvinen?
Prøv at arbejde lidt med det spørgsmål og se om du ikke kan finde frem til nogle sundere alternativer.

Held og lykke med dit vægttab og skriv gerne igen hvis du har flere spørgsmål.

Kærlig hilsen
Maria - SlankeCoach

Skriv til mig og få hjælp til de udfordringer du har i forbindelse med dit vægttab. Du skal skrive kort om dig selv og dit problem. Alle spørgsmål og svar vil være synlige her på siden, men vil altid blive vist anonymt. Jeg glæder mig til at hjælpe dig.

Dit spørgsmål (Alt hvad du skriver her bliver vist på siden)