SuperShopping The formula of Quality of life

Varekurven er tom

Fyldte peberfrugter

En rigtig lækker ret med mange dejlige grønsager.

Til 4 personer

4 store peberfrugter
ca. 400 g hakket kalkunkød (andet hakket kød kan også bruges)
1 løg eller porre
½ squash
ca. 200 g friske champignoner eller 1 glas champignoner
2 dåser hakkede tomater
1 pose mager revet ost
salt og peber
timian
oregano
chili

Brune ris eller grov bulgur til 4 personer


Skær først peberfrugterne over på langs og rengør dem for kerner, kog dem i ca. 3 min. (Kogningen kan undlades hvis du ønsker peberfrugterne med bid i). Svits løg/porre og hakket kød på en stor pande eller i en gryde. Skær squashen ud i mindre tern og hæld dem i sammen med champignonerne. Tilsæt salt, peber, oregano, timian og chili efter smag. Lad det simre i 5-10 minutter mens ovnen varmes op til 200 grader. Hæld tomaterne i et ovnfast fad (bruges som sovs) og sæt peberfrugterne heri. Fordel kødblandingen i peberfrugterne og pynt med revet ost.
Sættes i ovnen i ca. 20 minutter, imens koges ris/bulgur.  

Tip
Hvis du har andre grønsager i dit køleskab kan du sagtens bruge dem fx majs, gulerødder eller andet