SuperShopping The formula of Quality of life

Varekurven er tom

Effektiv slankekur

5 forskellige metoder og  tips til effektivt vægttab

Drik masser af vand og skær ned på alkohol, juice og sodavand.
- Sæt det mål at drikke to liter vand om dagen.
Det er vigtigt, når du forsøger at tabe dig, for vandet vasker affaldsstofferne ud af
kroppen – de stoffer, som ofte blokerer for et vægttab. Vand mætter desuden også,
eller det fylder, så tag altid et stort glas, inden du spiser. Stop samtidig med at drikke
sodavand og juice. Der er masser af sukker i disse drikke. Spiritus, øl og vin feder
også, så tæl genstande eller udeluk alkohol helt.

Find en metode der passer dig.
Du må ikke være sulten, når du er på kur, for så risikerer du at kaste dig over et eller
andet usundt. Du skal spise, så du hele tiden er mæt. Hvordan du ellers tilrettelægger
kuren er op til, hvad der passer dig bedst. Det nytter ikke, at du beslutter udelukkende
at spise røde bøffer, hvis du ikke kan lide oksekød, eller mager kalkun, hvis du synes,
det smager forfærdeligt. Vælg noget af det sunde og magre, du kan lide.

Spis mellemmåltider
Det er vigtigt, at du spiser de tre hovedmåltider, morgenmad, frokost og aftensmand.
Det nytter ikke at springe f.eks. morgenmad eller frokost over. Desuden bør du spise
mindst to mindre mellemmåltider. Skær nogle rå gulerødder i stave og spis dem midt
på formiddagen, eller tag noget andet frugt eller grønt. Et bæger hytteost mætter
også uden at fede. Når du spiser, så spis langsomt, tyg maden grundigt og anret den
flot, men så selv en lille portion fylder hele tallerkenen.

Spis masser af protein – færre kulhydrater
Undersøgelser viser, hvor vigtigt det er, at du får nok protein, hvis du ønsker at tabe
dig. Protein finder du i alt kød, i æg og nødder, mandler, linser, ærter og i
mælkeprodukter. Du skal derimod holde igen med kulhydrater – alle former for brød,
men selvfølgelig især det hvide brød og ris og pasta.

Motion
Det er ikke et must, at du skal dyrke motion for at tabe dig hurtigt, men det er en god
idé at bevæge dig mere, end du er vant til. Det holder forbrændingen oppe, og du
bliver bedre tilpas. Husk at en effektiv slankekur indebærer en ændring af din livsstil,
for hvis du bare lever og spiser, som du plejer, vil du hurtigt komme til at veje det
samme igen.