SuperShopping The formula of Quality of life

Varekurven er tom

Handelsbetingelser Abonnement

Velkommen i Supershoppings Sundhedsklub
Når du gennemfører en bestilling her på www.supershopping.dk, bliver du Fordelsabonnent. Du modtager i løbet af 7-10 dage din velkomstpakke og 3-4 uger efter modtagelsen af denne, sendes din første abonnementspakke. Dit abonnement fortsætter derefter så længe du ønsker det med regelmæssige leveringer. Så længe du har lyst, vil du løbende modtage gode tilbud, tips og opskrifter via e-mail eller mobil.

BEMÆRK: Der kan ikke bestilles medmindre du aktivt bekræfter, at du har læst og accepteret nedenstående betingelser ved at sætte flueben i boksen for accept. Dette anses for at udgøre en aftale mellem dig og Supershopping OÜ, hvorefter begge parter er bundet af betingelsernes vilkår.

Fortrydelsesret
Ifølge forbrugeraftaleloven kan du uden begrundelse fortryde den indgåede aftale inden for 14 dage efter den dag, du har modtaget din velkomstpakke. Hvis du ønsker at fortryde den indgåede aftale, skal du inden udløb af de 14 dage underrette os om, at du har fortrudt. Du kan fortryde ved at udfylde og sende den standardfortrydelsesformular, som du modtager sammen med din ordrebekræftelse, og sende den som e-mail til customer_service@supershopping.dk. Hvis du ikke ønsker at benytte fortrydelsesblanketten, skal du sørge for at sende de samme oplysninger, som står på den i en e-mail. Fortrydelsesfristen er overholdt, hvis du sender din meddelelse, inden fristen er udløbet.

Hvis du allerede har modtaget din velkomstpakke, skal du sende den retur til os uden unødig forsinkelse og senest 14 dage fra den dato, hvor du har informeret os om, at du vil udnytte din fortrydelsesret. Du skal selv betale omkostninger (porto) ved velkomstpakkens tilbagesendelse. Varer der returneres ufranko eller på efterkrav bliver nægtet modtagelse. Hvis du vil have kvittering for, at du har fortrudt rettidigt, kan du f.eks. få en datostemplet kvittering fra postvæsenet, når du sender varen til SuperShopping, BOX 6000, Pallasti 28, 19098 Tallinn, Estland, og opbevare postkvitteringen. Du kan kun fortryde aftalen, hvis du kan tilbagesende din velkomstpakke til os i ubrudt emballage.

Hvis du udøver din fortrydelsesret, refunderer vi alle betalinger, vi har modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger. Tilbagebetalingen vil ske uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget din meddelelse om, at du vil fortryde den indgåede aftale. Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget velkomstpakken, eller du har fremlagt dokumentation for at have returneret velkomstpakken.

Der er ikke fortrydelsesret på de efterfølgende abonnementspakker.


Behold og sig op
Hvis du gerne vil beholde og betale velkomstpakken, men ikke ønsker at forblive Fordelsabonnent og modtage yderligere varer, skal du bare indenfor de 14 dages fortrydelsesret opsige dit abonnement her: www.supershopping.dk/customer_service og betale fakturaen. Overholder du ikke fristen på de 14 dage, er din fortrydelsesret bortfaldet, og opsigelsen er først gældende efter modtagelse af næste levering.

Penge tilbage garanti
Har du betalt din velkomstpakke forud med kreditkort og ønsker du at returnere den og få pengene tilbage skal du sende en besked via www.supershopping.dk/contact_us Når vi har modtaget velkomstpakken retur og kontrolleret, at den lever op til betingelserne for, at fortrydelsesretten kan benyttes, refunderes det betalte beløb til dig via den samme betalingsmetode, som anvendes ved købet, hvilket kan tage op til 14 dage.

Opsigelse af abonnement
Opsigelse af dit abonnement skal være foretaget senest 14 dage efter modtagelse af din seneste levering. Modtager vi opsigelsen senere, gælder opsigelsen først efter næste levering. Udeblevet betaling betragtes ikke som opsigelse. Opsigelse skal altid ske på www.supershopping.dk/customer_service
Der sendes en bekræftelse på opsigelsen til den e-mail, du har oplyst. Opsigelse kan ikke foretages på telefon eller e-mail.

Bedrageri, chikane – ikke bestilt
Hvis du modtager en forsendelse, som du ikke mener, du har bestilt, kan der være tale om, at en person uretmæssigt bruger din identitet, enten for at chikanere eller skade dig eller Supershopping. Der kan være tale om bedrageri, hvilket er strafbart og bør politianmeldes. Du bedes derfor omgående kontakte kundeservice på www.supershopping.dk/contact_us, så du kan blive vejledt om, hvordan du skal forholde dig og hvilke oplysninger, der er afgivet ved bestillingen.


Betalingsbetingelser
Hvis du har valgt at betale efter modtagelsen er forfaldsdatoen 14 dage efter fakturadato, hvilket fremgår af fakturaen. Vi beder dig derfor være opmærksom på forfaldsdato for hver enkelt forsendelse. Ved for sen betaling vil vi foretage en rykkerprocedure jf. rente- og inkassoloven. Rykkere vil blive pålagt rykkergebyr på op til kr. 100,00 pr. rykker. Omkostninger vedr. inkasso pålægges jf. loven.

Renteberegning
I tilfælde af for sen betaling beregnes morarente fra forfaldsdato jf. renteloven og dennes satser som også vil fremgå af fakturaen.

Betaling med kreditkort
Forudbetaling med kreditkort giver mange fordele hos SuperShopping. Du betaler et lavere porto og ekspeditionsgebyr for din velkomstpakke, her er prisen kun 25 kr. mod 49 kr., hvis du ønsker at betale med girokort. Som abonnent, der har valgt at betale med forudbetaling sparer du 49,75 kr. for hver eneste levering, da du slipper for at betale vores almindelige porto og ekspeditionsgebyr på abonnementsleveringer. Du kan se din abonnementspris på hver enkelt produktside.

Hvis du betaler med kreditkort sendes oplysningerne via krypterede linjer, så kun banken og kreditkortselskabet har mulighed for at se dine oplysninger. Når du betaler med kreditkort, hæver vi først beløbet på din konto, når din bestilling er afsendt. Forudbetalinger vedrørende abonnementsleveringer vil blive ekspederet umiddelbart samtidigt med afsendelse af abonnementsforsendelsen, ad samme betalingskanal, som ved bestillingen af velkomstpakken.


Returnering og reklamationer for varer i abonnement
Da der lovmæssigt alene er fortrydelsesret på velkomstpakken, skal der kun ske returnering af abonnementspakken, hvis du modtager en vare, der er defekt eller behæftet med fejl eller mangler. I sådanne tilfælde skal du straks efter modtagelsen skrive en meddelelse til kundeservice via www.supershopping.dk/contact_us hvor du beskriver fejlen. Du vil herefter modtage en mail med instruktion om, hvad du skal foretage dig. En evt. returnering skal altid ske til:

SuperShopping
BOX 6000
Pallasti 28
19 098 Tallinn
Estland

Returnering af en abonnementspakke uden forudgående aftale med vores Kundeservice accepteres ikke og fratager dig ikke betalingsforpligtelsen.


Ændringer af almindelige betingelser og priser
Ændringer af denne aftale til kundens fordel, herunder pris- og gebyrnedsættelser, kan af SuperShopping foretages uden forudgående varsel til kunden.
Ændringer af denne aftale til ugunst for kunden, herunder pris- og gebyrstigninger, meddeles kunden med et varsel på 30 dage. Kunden har ret til at opsige aftalen med et varsel på minimum 14 dage med virkning fra det tidspunkt, hvor ændringerne træder i kraft.


Persondatapolitik
Dine personoplysninger lagres i vores kunderegister, SuperShopping.dk er ansvarlig for disse oplysninger og bruger dem til at sende dig varer og informere dig, hvis der skulle opstå problemer med din levering. Du har altid mulighed for at få oplyst, hvilke oplysninger vi har registreret om dig, og du kan i henhold til Persondataloven gøre indsigelse mod en evt. registrering. Hvis du har opgivet e-mail og evt. mobilnummer, vil du modtage nyheder og tilbud. Du kan altid afmelde dig denne service ved at sende en besked til os her: www.supershopping.dk/contact_us
Supershoppings personale har ikke adgang til oplysninger som f.eks. kreditkortnummer, CPR-nummer og kontooplysninger.


Aftalepartner
Din aftalepartner omkring abonnementet er:
SuperShopping OÜ
Pärnu mnt. 15
10 141 Tallinn
Estland
Registreringskode: 11485176

Du kan let kontakte Supershoppings dansksprogede kundeservice her: www.supershopping.dk/contact_us
Estland er medlem af EU og Supershopping er derfor underlagt EU-lovgivningen i lighed med et dansk firma.

Tilbuddet om at modtage en velkomstpakke gælder kun én gang pr. produkt pr. husstand, for personer bosat i Danmark og kun for personer over 18 år. Bestiller du flere velkomstpakker med forskellige produkter, skal der betales porto og eksp. for hvert produkt, da der er tale om separate leveringer.

Ved særlige kampagner kan andre betingelser være gældende, og dette vil fremgå tydeligt af annonce- og bestillingsmaterialet.


Se betingelser for handel i vores Web-Shop